Tandlægeskræk: Sådan hjælper vi dig igennem dit besøg

Tandlægeskræk er udbredt blandt de danske voksne, og er oftest et resultat af tidligere negative oplevelser. På trods af tandlægeskræk er det dog stadigvæk vigtigt for dit helbred, at du regelmæssigt går til eftersyn hos tandlægen. I denne artikel gennemgår vi, hvad du selv kan gøre for at imødekomme din tandlægeskræk, og hvordan vi hjælper dig igennem dit besøg. 

Tandlægeskræk og odontofobi

Tandlægeskræk er den alment folkelige betegnelse for dét, som op mod 20% af befolkningen oplever: ubehag og angstlignende reaktioner i forbindelse med tandlægebesøg. Omkring 10% af disse har dog så kraftig tandlægeskræk, at de udebliver fra aftaler og udsætter regelmæssige tandlægebesøg. Når reaktionen er så markant, er der tale om odontofobi. Du er altså langt fra alene om det, hvis du oplever ubehag eller angst ved tanken om tandlægebesøg. For de fleste mennesker skyldes odontofobi og tandlægeskræk tidligere ubehagelige oplevelser i forbindelse med tandlægebehandling, ofte helt tilbage fra barndommen

Det er et uheldigt paradoks, at negative oplevelser hos tandlægen fører til angst for behandling og forårsager forsømmelse af regelmæssige besøg, da det kan resultere i værre tand- og mundhelbred, der i sidste ende kræver en mere omfattende behandling hos tandlægen.

 

Tips til tandlægebesøg

Der er en række ting du kan være opmærksom på og tips du kan følge, for at komme bedre igennem dit besøg hos tandlægen. Tandlægeforeningen har udarbejdet 10 råd gode råd til patienten der har tandlægeskræk:

 

  1. Erkend angsten - Det er vigtigt, at du anerkender at du har angst for besøget og at du fortæller det inden dit besøg, så vi kan tage højde for det og klinikteamet er forberedt.
  2. Vælg den rigtige tandlæge - Ikke alle tandlæger kan tage imod skrækpatienter. Det er vigtigt, at du vælger en tandlæge der er tålmodig og som du er tryg ved. 
  3. Prøv afspændingsøvelser og musik - Du kan undersøge om afspændingsøvelser og/eller musik kan være med til at gøre dig mere afslappet op til og under dit besøg hos tandlægen.
  4. Mød veludhvilet - Det er en fordel at booke tid om formiddagen, så du ikke er nervøs hele dagen. Forsøg desuden at være veludhvilet og afstresset når du møder til din tid, og overvej at medbringe en støtteperson. 
  5. Regelmæssige konsultationer - Det kan virke modsigende, men det er en god idé at aftale hyppige konsultationer, så du opnår en god rytme med at gå til tandlægen. Med tiden kan hyppigheden tilpasses. 
  6. Lav klare aftaler inden behandling - Snak med din tandlæge, og lav klare aftaler om hvad der skal indgå i behandlingen, hvor stort omfanget er og hvad prisen er. Så ved du, hvad du går ind til. 
  7. Få behandlingen forklaret - Lad tandlægen forklare behandlingen omhyggeligt, og aftal eventuelt specifikke tegn der indikerer til tandlægen at du har brug for en pause under behandlingen. 
  8. Overvej bedøvelser og beroligende medicin - Snak med din tandlæge om, hvorvidt der er mulighed for bedøvelse og beroligende medicin under dit besøg.
  9. Overvej spejl - Overvej, om det kan være en god idé for dig at få et håndspejl under behandlingen, så du kan se, hvad tandlægen gør. 
  10. Stil spørgsmål - Du skal altid stille spørgsmål, hvis der er noget du er i tvivl om eller du har spørgsmål før, under og efter behandlingen vi er klar til at besvare dem. 

 

Det er dog ikke kun op til dig, at afhjælpe din skræk - tandlægen kan gøre rigtig meget for at sikre, at du får et godt besøg.

 

Sådan hjælper vi dig igennem dit besøg

Hos Tandklinikken Thorsø er det vigtigt for os, at du får en god behandling og føler dig tryg på trods af dit tandlægeskræk. Vi sørger for et roligt miljø, og at selve behandlingen ikke tager længere tid end den behøver. Det betyder, at vi er velforberedte og fokuseret på dig. Vi lytter til dig, og holder pauser i det omfang du har brug for.

Det er vigtigt, at du fortæller os, hvis du lider af tandlægeskræk, så vi kan sikre at imødekomme dine behov. Det kan være, at vi spørger indtil hvor din angst kommer fra, så vi kan være ekstra opmærksomme på dette. Du er velkommen til at tage kontakt til os for at høre yderligere om, hvordan vi hjælper netop dig med tandlægeskræk gennem et tandlægebesøg. 

 

FAQ

Er tandlægeskræk normalt?

Der er ca. 20% af de voksne danskere der lider af varierende grader af tandlægeskræk - så ja, det er meget normalt. De fleste tandlæger tager særlige hensyn til mennesker med tandlægeskræk.

 

Hvad er tandlægeskræk?

På trods af navnet er tandlægeskræk ikke en angst for tandlægen - det er angst for situationer, instrumenter og behandlinger hos tandlægen.

 

Hvad kan jeg selv gøre mod tandlægeskræk?

Sørg for at fortælle din tandlæge at du lider af tandlægeskræk, så de kan tage hensyn til det. Lav desuden klare aftaler, så du ved hvad der skal ske, bed om pauser hvis du har brug for det og snak med din tandlæge om hvorvidt bedøvelse eller beroligende medicin kan være en god ide.

 

0
Feed

Skriv en kommentar